10 brændstofbesparende tips 1 2 3 4 Vær forudseende Undersøgelser har vist, at mange overhalinger/opbremsninger, eller hurtig acceleration fra bilen holder stille, ikke sparer ret meget tid. I stedet kræver det mere brændstof og slider mere på bilen. Glidende kørsel og forudseenhed i trafikken er den kloge måde at køre på. Du kører energibevidst, når du holder en fornuftig afstand. Prøv at forudse, hvad der sker længere fremme, så du kan følge trafikken glidende. Nedbremsning med efterfølgende acceleration øger brændstofforbruget markant. Den energibevidste kørsel betyder en besparelse på 10-15 %. Du sparer ikke alene penge, men skåner også miljøet. Kør i højest mulige gear Man kan sagtens accelerere og alligevel køre økonomisk. Kør altid i højest mulige gear. Et højt omdrejningstal i lavt gear koster ekstra brændstof. Motoren må dog ikke sejtrække - det skader motoren og øger brændstofforbruget. Mange Ford modeller har gearskifteindikator, som fortæller dig som fører, hvornår det er optimalt at skifte gear. Skift gear i rette tid Timingen i gearskiftet påvirker også forbruget. Motorerne yder bedst ved 2.000-3.000 omdrejninger i minuttet. Det optimale for gearskift er omkring 2.000 o/m på dieselbiler og 2.500 o/m på benzinbiler. Hold hastigheden Høj fart koster ekstra brændstof og er mere belastende for miljøet. Som hovedregel gælder, at brændstofforbruget stiger med hastigheden. Tidsgevinsten ved overhalinger er ofte minimal, fordi du højst flytter dig et par pladser frem i rækken. Her kan du se, hvordan hastigheden bl.a. påvirker brændstofforbrug og bremselængde. Hastighed 80 km/t 100 km/t 120 km/t 130 km/t 140 km/t Ekstra Brændstofforbrug 21 % 35 % 42 % 48 % Ekstra Forurening 19 % 48 % 54 % 58 % Ekstra Støjbelastning 33 % 56 % 70 % 81 % Standse-længde 57,5 m 82,8 m 112,7 m 129,2 m 146,9 m *) Reaktionstid 1 sekund - gennemsnitlig 7 m/s. **) Disse oplysninger tager udgangspunkt i en hastighed på 80 km/t. Ved hastigheder over 80 km/t er der tale om et merforbrug og en øget miljøbelastning. 5 6 7 8 9 10 Spar energi mens du kører Generatoren laver strøm. Har du mange energikrævende funktioner tændt, bruger bilen mere brændstof. Her er eksempler på, hvor meget brændstof forskelligt udstyr i bilen kræver pr. 100 km: Klimaanlæg 0,5 - 1 liter Tågelys 0,1 - 0,3 liter Blæser 0,08 - 0,3 liter Radio 0,06 - 0,21 liter Undgå tomgang Start først bilen, når du skal køre. Tomgang belaster miljøet og koster brændstof. Skal du vente, så sluk motoren. Selv ved en ventetid på blot 30 sekunder er det bedre at genstarte end at lade motoren gå i tomgang. Mange Ford modeller har start/stop teknologi, som helt automatisk sørger for at motoren ”går i dvale”, når bilen holder stille. Undgå koldstart En kold motor bruger væsentligt mere brændstof end en varm. Undgå derfor, så vidt muligt, de små korte ture. Kør med korrekt dæktryk Check jævnligt dit dæktryk. Kørsel med blot 0,5 bar for lavt dæktryk betyder 2-3 % merforbrug af brændstof og større slid på dækket. Brug derfor altid det foreskrevne dæktryk og vær opmærksom på, om der er angivet forskellige dæktryk ved let og fuld belastning. Luk døre og vinduer Sørg for, at døre, bagklap og motorhjelm er lukket helt. Kørsel med åbent soltag betyder et merforbrug på ca. 4 %. Kørsel med halvåbne for- eller sideruder betyder i gennemsnit 5 % øget brændstofforbrug (ved 120 km/t 10 %). Hold derfor vinduerne lukkede og brug bilens ventilationssystem (især ved højere hastigheder). Aircondition koster også; selv på halv styrke betyder det et merforbrug på mindst 10 %. Pas på vindmodstanden Tag campingspejle, tagbagagebærer og lignende udstyr af, når de ikke er i brug. En bagageboks på taget betyder i gennemsnit 10 % øget brændstofforbrug (ved 120 km/t 20 %). En cykelholder med to cykler bag på bilen betyder et merforbrug på 10-15 %. En cykelholder på taget betyder 20-30 % ekstra. Vindmodstanden er højere i koldt vejr pga. at luftmolekylerne ligger tættere og da luftmodstanden stiger proportionalt med hastigheden, vil det gå ud over brændstoføkonomien. Samtidig bliver olierne i motoren samt hjul/aksel lejefedt tykkere i den kolde tid end i sommermåneder, specielt i opvarmningsfasen, hvilket kan øge brændstofforbruget med op til 15 %
Download PDF fil