Info om energimærkning og brændstofforbrug CO2 km/l Desuden spiller vejrlig, svingende temperaturer og terræn også ind. For eksempel vil vi i et land som Danmark, specielt i vintermånederne, opleve at motorens opvarmningsfase vil kræve et større brændstofforbrug grundet de svingende temperaturer. Afhængigt af antallet af koldstarter, kan det udgøre over 20 procent i merforbrug. Med andre ord bærer man som fører af bilen et væsentligt ansvar for, hvor lavt eller højt brændstofforbruget er. Det typegodkendte forbrug tjener som en reproducerbar officiel måling, der muliggør sammenligning af forskellige bilers forbrug. Selv hvis en bilist har et kørselsmønster, der afviger fra det officielle forbrug, er det brugbart til sammenligning af to bilers forbrug. I øvrigt danner det typegodkendte forbrug baggrund for bilernes placering i energiklasser. Det betyder, at bilernes afgift fastsættes ud fra denne forbrugsmåling. Her er det værd at huske, at det ikke er de enkelte bilproducenter som for eksempel Ford, der fastsætter bilernes officielle brændstofforbrug, men at testen udføres af et uafhængigt prøvelaboratorium. Det er ofte foreslået, at prøvecyklussen ændres så resultatet afspejler den mere typiske gennemsnitlige bilist. Dette indebærer flere udfordringer; blandt andet er der stor forskel på bilisters kørestile og vejrlig m.m. i Europa. Samtidig er regelsættet med hensyn til for eksempel luftforurening i EU kædet sammen med netop denne fastlagte prøvecyklus. Derfor skal de opgivne CO2 emissioner og brændstofforbruget altid anses som vejledende, og man må som bilist forvente at brændstofforbruget kan afvige fra energimærkningen. En bils officielle brændstofforbrug fastsættes af et uafhængigt prøvelaboratorium i forbindelse med, at bilen bliver typegodkendt af en national myndighed. Det er altså ikke bilproducenterne selv, der forestår test af bilerne. Selve afprøvningen sker ved, at bilen gennemkører en nøje fastlagt prøvecyklus på et rullefelt. Når bilen afprøves, er der taget højde for elementer så som bilens luft- og rullemodstand, samt accelerationsmodstanden m.m. Ved testen gennemkører bilen et kørselsmønster, der består af en blanding af bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel for at simulere en varieret kørsel. Energiforbrugende udstyr såsom klimaanlæg, el-bagrude, sædevarme mv. er ikke slået til under testen, da brugen af disse er adfærdsafhængige. Kørsel på rullefelt og ikke på landevej sikrer, at målingen er reproducerbar og gør det muligt for forbrugeren at sammenligne forskellige bilmodeller og producenter. Det officielle brændstofforbrug kan kun overføres betinget til den enkelte bilists reelle kørestil, og det er forventeligt, at det opgivne forbrug ikke stemmer 100 procent overens med bilistens individuelle brugs- og køreprofil. Nogle bilister, vil opleve at køre længere end det typegodkendte forbrug, mens mange andre kører kortere. Dette skyldes blandt andet individuelt kørselsmønster og kørestil samt brug af udstyr som klimaanlæg mv. En bil, der hovedsageligt kører lange strækninger på motorveje, har et andet gennemsnitsforbrug end en bil, der overvejende kører på landeveje med lavere hastigheder eller overvejende bruges til bykørsel.
Del
Print
Download PDF fil